6 gode råd til vedligeholdelse af dine briller

vedligeholdelse af briller kan være meget forskelligt, men her er 6 råd der holder og hvad du ikke må. Vi ved alle sammen at briller kan være dyre, så derfor syntes vi også i skal passe på dem. 

#1 Rengøring 

Brug kun de midler der er anbefalet af din optiker, da opvaskemiddel, sprit og acetone kan ødelægge refleksbehandlingen og de andre belægninger på dine glas. Hvis du ønsker at rengøre hele brillen anbefaler vi at du skyller brillen i lunkent vand, uden brug af nogle sæber. Husk at for varmt vand også kan beskadige dine glas.  


#2 Brug en pudseklud

Anvend den mikrofiber klud du får udleveret ved din optiker til at rengøre glassene. Bliver det nødvendigt kan du også anvende et rent bomuldsstykke. Brug aldrig køkkenrulle, servietter eller stof med grove fibre, da dette kan ridse overfladebehandlingen.  


#3 Brug begge hænder 

Det er begrænset hvor mange mennesker der bruger begge hænder for at tage deres briller af og på, men det er altså afgørende for at dine briller ikke bliver skæve. Når vi bruger en hånd, trækker vi automatisk til den ene side og det strækker brillen. Husk at du altid er velkommen i butikken for at få rettet dine briller til.  


#4 Sæt aldrig brillen i håret

Det samme gælder med briller du sætter i håret, de mister hurtigere deres form og fasthed og bliver belastet i samlingerne og så holder de ikke længe. Dette gælder også solbriller.  


#5 Opbevar dine briller sikkert

Når du ikke bruger dine briller bør de opbevares i et etui hvor glassene ikke kan blive ridset eller stellet kan komme til skade. Hos de fleste optikere får du et fast etui med til din brille og man kan med fordel købe et ekstra til opbevaring i tasken.   


#6 Undgå høje temperaturer

Ved store temperatur skift kan glasset blive påvirket negativt og det resulterer oftest i at refleksbehandlingen bliver ødelagt. Undgå at efterlade briller i bilens forrude da temperaturen kan blive meget høj.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

giv os et kald.
mandag-torsdag 9:30-17:30
fredag 9:30-18:00
lørdag 9:30-14:00

torvegade 9
6700 esbjerg

tlf: 7512 3385
info@cityoptik.dk

vi er også sociale.
vær en del af vores fællesskab #Cityoptikesbjerg @cityoptikesbjerg