undgå ryg- og nakkesmerter med de rigtige brilleglas

Et aktivt digitalt liv – hvor der ofte er gang i flere skærme samtidig – trætter ikke alene øjnene, men øger også risikoen for ryg- og nakkesmerter. Mange ender nemlig med at flytte hovedet i stedet for øjnene, når der skal fokuseres i forskellige afstande. Ifølge vore optiker, Per, kan problemerne dog sagtens undgås – det kræver bare brilleglas, der ikke kun tager højde for synet, men også for kropsholdning og synsadfærd.  

Den digitale udvikling påvirker i høj grad vores syn. Mange mennesker skifter i dag mellem flere skærme både på job og i fritiden, og det kræver, at vores øjne konstant skifter fokus mellem forskellige afstande. De mange skift trætter øjnene, så man får svært ved at se klart og tydeligt på alle afstande – selv med flerstyrkebriller. 

  

Heldigvis følger teknologien med udviklingen, og det er nu muligt at få helt individuelt tilpassede brilleglas, der ikke kun tager højde for synet, men også for kropsholdning og synsadfærd. Her ser man bl.a. på, hvilket øje der er dominerende, eller om der er en skæv kropsholdning – begge dele kan man nemlig tage hensyn til i brillen og stellets udformning, så du får en brille med hjem, der er tilpasset 100 % til dig.

– Når man bærer korrekte brilleglas, reducerer man behovet for at bevæge hovedet i stedet for øjnene. Det mindsker i høj grad risikoen for ryg- og nakkesmerter, når man ikke er nødt til at indtage besværlige stillinger eller bøje nakken for at se skarpt. Hvis det er noget, man døjer meget med, anbefaler vi, at man prøver en brille med glas fra Essilor’s Varilux X Series. Det er et af de mest avancerede brilleglas med glidende overgang på markedet, og den giver brillebæreren mulighed for at se alle detaljer inden for armslængde – uden at miste skarpheden på lang afstand. 

Tilpassede glas tager højde for synsadfærd

De færreste føler sig gamle som 40-årige. Men det er desværre i den alder, at øjet for alvor begynder at ældes, og mange må derfor ty til flerstyrkeglas, når armene bliver for korte til at holde avisen langt nok væk til, at man kan læse de små bogstaver. 

– Med alderen forandres linsens evne til at ændre krumning – og det er hele forudsætningen for at kunne ændre fokus og se skarpt – både tæt på og langt væk. Her kan traditionelle flerstyrkeglas hjælpe langt de fleste. De kræver dog, at man i nogen grad flytter øjnene rundt for at finde det rigtige sted i glasset til at se på netop den afstand. Det slipper man for med brilleglas fra Essilors nye serie, der gør, at langt de fleste vil opleve et markant bedre og mere ubesværet syn med 100 % tilpassede brilleglas.

Væn dig til nye briller på bare én dag

Vi er klar over, at nogle tøver med at få flerstyrkeglas på grund af tilvænningstiden, som normalt kan være op til flere måneder, men det er der råd for med den nye glasteknologi. En undersøgelse* viser at de specielle glas gør det muligt at vænne sig til nye briller på bare en enkelt dag. Mange oplever heller ikke den fornemmelse af ubalance og svimmelhed, der ellers er helt normal ved overgangen til flerstyrkeglas: 

– De fleste oplever et meget roligere syn med de nye glas – også når de bevæger sig. Med ”almindelige” progressive briller kan det at gå på trapper eller at ”flytte synet” hurtigt give ubehag. Men fordi brilleglassene er tilpasset ens øjne helt ned til mindste detalje, kræver de nærmest ingen tilvænning og giver et mere ubesværet syn. 

 

*Varilux® brugertest er udført af en uvildig tredjepart, Eurosyn, i 2016. 82% af forsøgspersonerne oplevede, at tilvænningen tog ca. en dag, og 90% af forsøgspersonerne havde vænnet sig til de nye glas i løbet af nogle få dage.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

giv os et kald.
mandag-torsdag 9:30-17:30
fredag 9:30-18:00
lørdag 9:30-14:00

torvegade 9
6700 esbjerg

tlf: 7512 3385
info@cityoptik.dk

vi er også sociale.
vær en del af vores fællesskab #Cityoptikesbjerg @cityoptikesbjerg